Foredrag

Foredrag

Gennem årene har jeg holdt mange foredrag i bl.a. højskoleregi (for voksne), ældresagen, menighedshuse, medborgerhuse, foredragsforeninger, firmaer, kunstmuseer, kunstforeninger, Rotary, Odd Fellow mm. Altid med en god respons fra publikum og arrangør.

Efter en lang karriere indenfor reklame og marketing foretog jeg i 2006 et paradigmeskifte, da jeg sagde mit job op som marketingchef i en international koncern. Det gjorde jeg for at forfølge min inderste drøm, nemlig at komme til at arbejde med min kunst på fuld tid. Det var noget. jeg har drømt om, siden jeg som teenager i 1969 begyndte af male billeder.

Foredraget

Følg din inderste drøm

I dette foredrag fortæller jeg om det at have en så stærk drøm, at du bliver nødt til at tage livet op til revision og forfølge drømmen med de konsekvenser det så medfører.

Dette foredrag er min personlige fortælling om dengang, hvor jeg som marketingchef foretog et vanebrud, og skiftede det sikre chefjob ud med en usikker tilværelse som kunstner og forfatter på fuld tid.

Vi får i denne udviklingshistorie et unikt indblik i de overvejelser der foregår på atelieret, under arbejdet med malerierne, udsmykningsopgaverne og de store udstillinger i ind- og udland. Foredraget krydres med en masse billeder fra et langt kunstnerliv.

Jeg åbner også op for nogle af de tanker og overvejelser der er i forbindelse med mit forfatterskab og arbejdet med bøgerne – senest med krimitrilogien AGENDA.

Overordnet er temaet i det jeg arbejder med:
”A CLOSER LOOK AT THE WORLD BEHIND”.

For netop dette spørgsmål har jeg – både som maler og forfatter – forsøgt at afdække og fortolke i mange år. Hvem er vi? Hvor er vi på vej hen? Hvad er meningen med det hele?

Jeg bygger foredraget op som en form for musi-ka-li-talt fordrag, hvor de mange ord bliver suppleret med nogle sange / viser. Det giver tilhørerne en helhedsoplevelse, som er en forfriskende og hyggelig afveksling i arrangementet.

Book foredrag her

Foredraget

Tænkepauser

Dette foredrag er en episk fortælling om livets mange spørgsmål, og om hvorfor vi halser sådan afsted i livet.

Det er som om, vi er bange for ikke at nå livets afslutning til tiden.

Det ene øjeblik er vi et barn, der synes, at tiden bare står stille og vi længes efter at blive voksen. Det næste øjeblik er vi blevet voksne, og halser afsted for at nå målet, at blive frie og uafhængige, mens vores børn vokser op, uden vi er til stede. Den dag, hvis vi så når det, hvor vi er blevet gamle, og vi sidder og ser tilbage på det levede liv, fortryder vi måske, at vi ikke var mere til stede i nuet, det øjeblik det varede.

Foredraget er en eftertænksom og reflekterende tænkepause, hvor publikum får noget at forholde sig til og ikke mindst at tænke over. Det er i blandet lige dele alvor og humor.

Som tiden dog går og går og går …
Jeg synes hele tiden, at året lige er startet, og så er det allerede gået.
Kan den da ikke bare stå stille lidt?
Tiden.
Bare et lille øjeblik …
Så jeg lige kan stoppe op, trække vejret og se mig omkring.

Book foredrag her

VIL DU VIDE MERE?

Du er altid velkommen til at kontakte mig på plart@peterlundberg.dk.

Du kan også udfylde formularen her, så vil jeg efterfølgende kontakte dig.

Tak for din interesse.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.